Hvordan jeg Blev Forvandlet til en Kreativ, Hæklende Wannabe Husmor

Nu skal den her blog til at leve op til sit navn - her kommer nemlig mit første indlæg om kreative projekter! Man kan vel sige, at madopskrifterne også var lidt kreative, men da jeg fandt på navnet til bloggen, var det faktisk hovedsageligt sådan nogle ting her, jeg regnede med at poste. 

Min kære mor, som også blogger under navnet Prusilusken, jublede af fryd, da jeg sidste september erklærede, at nu ville jeg gerne lære at strikke. Hun er nemlig et meget kreativt menneske, som så langt tilbage jeg kan huske, både har syet og strikket rigtig meget. Hun har vidst faktisk kunnet alle mulige håndarbejdsagtige ting siden hun var barn. Derfor husker jeg et par gange op gennem min barndom, hvor hun forsigtigt har foreslået, at hun da godt kunne lære mig at strikke eller sy, hvis jeg havde lyst. Jeg har syet en lille smule i en meget kort periode, da jeg var barn, og fik da også lavet en pude, hvis jeg husker rigtigt. Men det der med at strikke - generelt ting, der involverede garn - husker jeg som værende ekstremt bedstemoragtigt og overhovedet ikke sejt. At være et sejt barn i halvfemserne og start-nullerne inkluderede Cartoon Network, spraglede gamacher og Pokémon - og hvis man gik op i garn, var det hvis det var det garn, der kunne tøjles med en gigantisk scrunchie. Jeg gik vidst igang med et meget simpelt strikket halstørklæde, som så desværre blev kastet i forsømmelsens dybe hul i et nullermandsinficeret hjørne af mit børneværelse. 

Hallo - de der bamser i mit hår var mega street. Ikke noget garn til det her barn!

Nu er jeg imidlertid blevet voksen og har ikke ligefrem samme slags behov for at opretholde en eller anden form for street cred. Nu stiler jeg nærmere efter krea cred, som jeg kalder det. (Siden jeg fandt på ordet for to sekunder siden.) Man kunne også kalde det housewife cred, men så er der sikkert nogle feminister et sted, der protesterer. Men det er ihvertfald sådan noget der sker, når man opretter en account på Pinterest og opdager, at ens liv ikke er komplet, før man har hæklet, syet eller strikket 99% af inventaret i ens hjem (jeg sidder altså over mht. hjemmehæklede bind). Jeg begyndte at holde øje med min mors strikkeprojekter, og så en dag hentydede jeg svagt, at jeg da måske nok på en måde faktisk hvis det var sådan næsten godt kunne finde på at tænke på at prøve at lære at strikke. Og så styrtede vi i Tante Grøn og så gik jeg igang. 

Jeg har haft gang i nogle forskellige strikkeprojekter og var glad for, at jeg nu også kunne være en af dem, der sad og strikkede mens vi øvede med Cantarellerne. Men så var det, jeg opdagede, at der var én der hæklede (Hej Mie! =P) - angiveligt fordi hun syntes, det gik meget stærkere og altså ikke havde tålmodighed til det der strikning. Hun har da også flere gange antydet, at jeg da med mit strikketempo nok skulle blive færdig med min strikkede bolero inden for de næste par årtier. Jeg kan stadigvæk godt lide at strikke, men blev lidt imponeret over, HVOR hurtigt det går, når man hækler og hvordan man kan lave alle mulige andre ting end bare tøj og grydelapper.

I et anfald af voldsom hybris satte jeg mig for at lære at hækle ved hjælp af internettet - det kunne vel for filan ikke være så svært - og det var det faktisk heller ikke! Hurra for YouTube, Pinterest og garnstudio.dk. Og jeg er i øjeblikket totalt bidt af en gal hækler - jeg elsker hvor hurtigt det går og hvordan man næsten ikke bruger noget garn på det.

Det første, jeg fik hæklet var dem her:

Det var meningen, de skulle være bordskånere til kopper og glas - såkalte coasters. De blev imidlertid lidt større, end jeg havde regnet med, så de kan i princippet også bruges til gryder og andre varme ting.

Derefter lavede jeg den her:

En mobilpose/holder/lommedims. Jeg har nemlig ikke fået købt mig et cover til min nye iPhone 5s, så jeg tænkte det kunne være en hyggelig måde at beskytte den på. Bemærk venligst, at jeg ved samme lejlighed lige har syet en knap i - hvabehar!

Og som det sidste nye har jeg hæklet jeg dem her:

Det er også bordskånere til kopper, men efter en anden opskrift. De blev lavet som fødselsdagsgave til min gode veninde Karoline, og de blev suppleret med en hæklenål og et sæt stoppenåle - jeg har nemlig lovet hende, at jeg ville lære hende at hækle. Så nu skal jeg til at omvende endnu en stakkels sjæl til hækledjævelen! Men det bliver garanteret hyggeligt, især fordi det sikkert kommer til at involvere rødvin.

Jeg har faktisk tænkt mig at have den frækhed som sådan en grøn hæklenybegynder at belære jer om, hvordan jeg har lavet dem. Der følger nemlig snart et nyt indlæg med en opskrift og billeder der viser, hvordan man gør. Jeg skal også nok vise jer mine strikkeprojekter, men i og med, at jeg ikke er nået at blive færdig med ret meget af det, må det lige vente lidt. Så hold øje med bloggen! Tak fordi, du læste med.

Cremede Osterøræg - Og Lidt om LCHF

De som kender mig ved måske, at jeg er gået over til at spise LCHF mere eller mindre fast nu. Forkortelsen står for low carb high fat. Jeg er endnu ikke den store ekspert på området, men har ladet mig inspirere kraftigt af (blandt mange andre) disse sider: Kostdoktorn (som har givet et overbevisende oplæg her som jeg opfordrer alle til at se), Madbanditten (Danmarks vel nok mest kendte LCHF-blogger), Hjemme Hos Xenia, Fedtkanten og Foodmatters. LCHF går groft sagt ud på at minimere sit indtag af kulhydrater for derimod at spise mere fedt. Teorien bag er, at det er en myte, at mættet fedt er så farligt, som vi går og tror, og at et højt indtag af kulhydrater faktisk har vist sig via diverse nye studier at medføre livstilssygdomme og overvægt – ikke fedtet. Derimod hjælper fedt til at give en mere naturlig mæthedsfornemmelse, og man vil derfor automatisk spise mindre, men spise sig mæt. Man overgår så at sige fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding – det kaldes ketose, og det kan du læse om på mange LCHF-hjemmesider. Det er altså ikke en hurtigkur eller en eller anden form for syg sulteklub, det er bare en nytænkning/opdatering af mad og sundhed. Hvis du er nysgerrig omkring LCHF eller mistroisk, så prøv at kigge på ovennævnte hjemmesider eller lav din egen Googlesøgning – jeg opfordrer bare til, at man er kritisk og tør se begge sider af sagen. Hvis I ikke er overbevist, er det fint – så se venligst bort fra dette indlæg =)

Nogle af jer vil muligvis synes, jeg er blevet vanvittig. Det er helt fint, og I er berettiget til at have jeres holdning. Jeg mener bare, jeg efterhånden har læst nok om emnet til at kunne eksperimentere med denne slags kost på en kvalificeret måde. Hvis mit kolesteroltal eller andre medicinske målinger begynder at freake helt ud, så må jeg jo tage det alvorligt. Men indtil jeg får lægen til at vurdere mig, må jeg stole på min egen fornemmelse. Den er i øjeblikket, at jeg føler mig glad, mæt og oplyst. Og lykkelig over at kunne spise noget af det bedste mad, jeg længe har smagt! (Klapper lige mig selv på skulderen over forbedrede kulinariske evner.) Det er de primære årsager til, at jeg tror på det her. Jeg gør det ikke for at tabe mig, og er faktisk rigtig glad for mig selv og tilfreds med min udseende. Nu er det min generelle sundhed, det handler om. Ikke fordi jeg er bekymret, men fordi jeg er nysgerrig og opmærksom på, at den fedmeepidemi vi ser i øjeblikket, vel næppe kan skyldes øget dovenskab, men nok nærmere den ringe madkvalitet, vi er blevet udsat for de sidste par årtier. Hvad vi spiser påvirker ikke kun vores fysik, men også de kemiske processer, der sker i hjernen. Vi kan simpelthen ikke lade være med at spise den dårlige mad, fordi den styrer vores hormoner! Så selvom jeg ikke er tyk eller syg, vælger jeg at gøre det her alligevel. Forebyggelse er i mine øjne bedre end for sen behandling!

Når man begynder at spise LCHF, er der mange ting, der bliver vendt op og ned på. Især i vores danske hyggekultur, hvor det nærmest er en synd at sige ”nej tak” til kage og brød. Min konfliktsky personlighed har det i hvert fald ikke godt med at sige fra når jeg bliver budt. Men hvis man vil mærke forandringen bliver man nødt til at ændre lidt på sine vaner. Én af de måltider, der har ændret sig allermest siden jeg begyndte at spise anderledes er morgenmaden – før bagte jeg rigtig meget og satte en ære i at ælte dejen helt perfekt efter Clays Meyers anvisninger og selvfølgeligt koldhæve den og alt det der. Så stort set hver morgen var der hjemmebagte morgenboller. Men ikke længere, for nu har jeg jo fundet ud af, at det bare ikke er den optimale start på dagen. Det er æg derimod! Og nej, æg er ikke farligt som man hidtil har troet. Mange forskere har fundet ud af, at æg ikke påvirker kolesteroltallet negativt og det er jo bare lækkert, når æg er fulde af så mange andre gode næringsstoffer. Så her kommer altså lige et rigtig godt bud på, hvad man kunne skifte morgenbollen ud med, hvis man vil give sig selv en bedre og mere mættende start på dagen!

Okay – jeg ved det godt! ”Røræg? Gimme a break, det ved alle da, hvordan man laver!” Jaja, men pointen er, at indtil jeg lavede denne version, har jeg faktisk aldrig været vild med røræg. Jeg synes aldrig det smager af ret meget, og så ender det som regel med at blive overstegt til sådan noget tørt fnuller, og så samler der sig den der mystiske vandpyt under. Æggevand? No spank you. Cremet, fed, mættende røræg? Hell yeah! Det er den altid hidsige Gordon Ramsay, som har vist mig, hvordan man gør. Og nej, jeg kender ham ikke personligt, og han kommer ikke lige forbi og lærer mig, hvordan man laver mad. Jeg har set ham gøre det i den her video. Jeg følger mere eller mindre hans fremgangsmetode, men har tweaket opskriften lidt for at sparke fedtprocenten og smagen i vejret. You can thank me later. Jeg var nemlig kreativ og vidste, at det var vigtigt at få nok fedt til morgenmad, så jeg smed lige en håndfuld revet cheddar i, som vi havde liggende. Og damn, det var godt! Nu er det oftest flødehavarti, der ryger i, fordi vi altid har det i køleskabet. Generelt er ost en virkeligt lækker opdatering af den her ret, hvis du synes, æg i sig selv er lidt kedelige. Og selvom du ikke synes, æg er kedelige, er ost jo bare altid en velkommen tilføjelse til ALT. Genialt, hvis jeg selv skal sige det. Okay, måske ikke Nobelprisværdigt, men jeg er altid ret stolt, når jeg tør eksperimentere med maden. Og hvis du elsker cremede osteagtige ting og at være mæt i lang tid ad gangen, så skal du altså prøve det her!

Cremede osterøræg

Til to personer

Ingredienser:

4 æg

En klat smør (en LCHF-klat, ikke en sølle jeg-er-bange-for-smør-klat)

Creme fraiche 38% (eller det fedeste, du kan finde)

Fuldfed ost med god smelteevne

Salt og peber

Det er vigtigt, at du IKKE blander alle ingredienserne sammen i forvejen, som mange normalt gør. Man skal tilsætte det hen ad vejen, og især saltet ødelægger din ret, hvis du tilsætter det fra begyndelsen. Salt trækker nemlig væsken ud af æggene og er bagmanden bag det klamme æggevand. Så du starter simpelthen bare med at slå æggene ud i en lille kasserolle. (Ikke en stegepande – stegepanden giver en stor stegeflade, og hvis du vil have gode, cremede røræg er det vigtigt, at tilberedningen ikke går for stærkt.) Tilsæt smørklatten med det samme. 

Så skruer du op på middelhøj varme og lader æggene varme stille og roligt op, imens du rører ofte og sørger for, at der ikke sætter sig noget på bunden. Jeg kan godt lide at bruge en dejskraber til dette, da den er god til at få fat i det, som sætter sig i bunden. Tag det stille og roligt – hvis det begynder at sætte sig for meget i bunden, tager du den bare lige af blusset et øjeblik, indtil det er kølet lidt ned. Og så tilbage igen. 

Sådan fortsætter du indtil det langsomt begynder at opnå en havregrødsagtig konsistens. Tilsæt nu osten. Jeg har ofte en flødehavarti i køleskabet, så i dag blev det lige sådan to skiver, der blev revet lidt i stykker og tilføjet. (Med ynde, som du kan se her.) 

Lad osten smelte og når du synes, dine æg har en god konsistens (jeg synes det er bedst, når det minder om risengrød) smider du en generøs spiseskefuld creme fraiche i. Den kolde creme fraiche sørger for at æggene holder op med at tilberede sig selv, og samtidig er det jo en genial ekstra fedttilførsel som giver æggene den bedste cremede smag og konsistens. 

Først NU må du tilføje salt og peber – og så ellers bare nyde retten! Jeg kan godt lide at spise grøntsager til morgenmad, så jeg laver ofte nogle agurkestænger, nogle tomater eller peberfrugt til. Men hvis man har travlt eller ikke er til grønt om morgenen så kan æggene også sagtens bære sig selv. Hvis man har purløg, kan man sikkert også lige peppe det lidt op med det, men jeg har det desværre sjældent herhjemme.

Tak fordi du læste med – jeg håber, jeg har udvidet din rørægshorisont!