Jeg er den slags person,
som hvis jeg kunne, gerne ville leve i en eller anden eventyrverden, hvor man
ikke behøvede at arbejde eller tjene penge, og bare kunne lave mad og hygge
hele dagen og dyrke den perfekte køkkenhave på samme tid. Helt uden edderkopper,
selvfølgelig (jeg har stadigvæk mareridt fra den lillebitte køkkenhave, jeg
havde i folkeskolen. Vidste I, at stankelben fandtes i en stribet orange/sort
version? Nej vel? Lægger I lige mærke til det faktum, at den må have været stor
nok, til at jeg rent faktisk kunne SE, den havde striber?) Brr. Anyway! Man kan
faktisk sige, at efter jeg holdt op med at være teenager, er jeg hoppet direkte
i alderdommen. Jeg strikker og flygter fra verdens barske realiteter ved at
lave mayonnaise. Tror du ikke på mig? Så se lige her:
I rustikt sylteglas og
alt muligt, hvabehar! (Okay, slap af, det er fra Bilka.) Efter adskillige
mislykkede forsøg, er det endeligt gået godt! Jeg har LÆÆÆÆNGE gerne villet
lave mayonnaise selv (fordi almindelig prut-ud-af-en-tube-mayo er kedeligt) og
har nærstuderet alt fra Jamie Oliver til Madbanditten. Det er ikke som
sådan indholdet af mayo’en der er specielt eksotisk, det er faktisk fordi man
skal væbne sig med en ufattelig tålmodighed, hvis man vil have konsistensen rigtig
og undgå, at den skiller. JEG skal i hvert fald, fordi jeg alt for nemt bliver
distraheret. SQUIRREL! Jeg har brugt opskriften fra Jane Faerbers første bog, men skriver den lige her i en lidt tweaked version sådan som jeg syntes, det
fungerede bedst for mig.
Ingredienser:
4 æggeblommer (Jeg brugte
de pasteuriserede i bøtter, for ikke at skulle smide æggehvider ud.)
4 dl rapsolie (Du kan
også bruge olivenolie, men det er dyrere og ikke smagsneutralt.)
1,5 tsk. fint salt
1-2 tsk. sennep
1 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. citronsaft
Hæld æggeblommer og salt i
en skål og pisk sammen – jeg brugte en elpisker på laveste hastighed, der skal
nemlig røres EKSTREMT meget, og mine Bo Bech ottetaller er ikke lige helt finpudsede.
Nu skal du sørge for at have rapsolien i en form for kande, som er nem at hælde
forsigtigt af, så du kan hælde lidt ad gangen. Mens du holder piskeren i gang,
starter du lige så stille med at hælde et lillebitte minimalt mikromuseskvæt i
blommerne, venter lidt, skvætter lidt igen og fortsætter faktisk sådan hele
vejen. Ej, efterhånden som mayonnaisen får mere struktur, kan du hælde i en
lidt tykkere stråle, men det er en fordel at lade være med at tænke i stråle i
starten og holde dig til nærmest dråber, hvor du holder pauser og pisker lidt
imellem. Hellere hælde for lidt i ad gangen end for meget! Så vidt jeg ved, kan
du ikke bruge for længe på at piske, med mindre din elpisker truer med at
eksplodere. (Der skal du lige overveje cost-benefit – elpisker eller
hjemmelavet mayo? Uh, den er faktisk svær.) Nå, men når du engang har fået alt
olien i (og ja, der SKAL gå lang tid) så TILLYKKE, du har nu lavet mayonnaise!
Nu er det op til dig at tilføje de ting, du synes hører til i en mayonnaise –
dette kan røres i med en normal ske, der er ikke nogen grund til at teste din
elpiskers udholdenhed mere. Som du kan se, puttede jeg sennep, hvidvinseddike
og citronsaft i, fordi jeg godt kan lide, at den har en lidt syrlig, frisk smag
for at komplementere den fede smag fra alt det olie, der er kommet i (FY
altså!)
Den blævrer lystigt, når man ryster glasset. Er SÅ stolt!
Og nu råwer de unge mennesker sikkert op om, at de ikke længere kan
håndtere, at ting kun har én funktion – jamen, jamen! Så skal I bare lige
slappe Allan, for det har vi da styr på! Ka’ du li’ aïoli? Så fyr da lige noget
hvidløg i den bitch. Hvad med burgerdressing? Pimp din mayo med noget chili,
tabasco og ketchup. Mangler du glidecreme? Aaaaarhhh … det det nok lige at strække den.
Hvis du ikke synes, dit
liv er fedt nok, så kig lige på den her dellefremkalder, jeg også smækkede sammen i
går og åd i dag med NO REGRETS:
Mmmm … yeahhhh …
Det er raw
chokoladefudge! Huzzah! Raw indebærer, at der ikke er mel i og at den ikke har
været i ovnen (ikke at jeg ved, hvordan man normalt laver fudge, men nu prøver
jeg lige at lyde earthy.) Jeg fandt den på Pinterest, og den kommer originalt
fra den her side (http://gourmandeinthekitchen.com/2012/raw-fudge-recipe/).
Den er på engelsk, så jeg oversætter lige her og tilføjer mine meget
klovneagtige observationer, som jeg gjorde i forbindelse med at jeg kastede mig
ud dette her vidunderlige projekt. For det første: du skal ikke prøve at bilde
dig selv ind, at det da bliver MINDST lige så nemt at bruge din lille
stavblender i stedet for en vaskeægte Gertrud Sand foooooodprocessor – men
dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre! Du kan jo selv se resultatet,
og det blev faktisk mucho lækkert. For det andet: hvis du ikke kan lide kokos
(undskyld Toke, at jeg ikke tog hensyn til dig) så prøv lige at undersøge, om
man ikke kan bruge sådan noget som for eksempel mandelmel i stedet for – og
smid mig da gerne lige en kommentar, hvis du har fundet De Vises Sten. Nå, her
kommer opskriften!
Ingredienser:
Til fudgebasen
200 g cashewnødder (hun
skriver 224, men det passede ikke lige med det antal poser, jeg gad at betale
for)
240 g kokosmel
Ca. 10 store dadler uden
sten
100 g kakaopulver (ikke
Nesquik, come on)
120 ml økologisk ahornsi
– Hahahaha, nej – billig sirup. Jeg er fattig!
En smule salt (hvad der
kan være mellem tommel- og pegefinger når du stikker kloen i saltkaret)
Til ganachen (snasket
ovenpå)
120 ml sirup
60 g kokosolie
50 g kakaopulver
En smule salt (en tofingerfuld)
Ting til at putte på
toppen af. Hvad, spørger du? Don’t look at me, jeg har ikke tålmodighed til
pynt.
Okay!
Nu tager du først
cashewnødderne og smækker i maskinen og blender indtil du får en fin
konsistens, men du skal passe på, at du ikke bliver ved for længe, så du får
lavet cashewnøddesmør. Så tilføjer du kokosmelet og blender igen til det er
godt blandet og fint i konsistensen. Tilføj dadlerne og blend til du får en
blød, klistret masse. Tilføj kakaopulveret og blend igen. Til sidst tilsætter
du siruppen og saltet og blender for at samle det hele, til du har en god,
cremet konsistens (spørg mig venligst ikke, hvordan den er, når man bruger en foodprocessor,
mit stavblendereksperiment blev MEGET rustikt og muligvis ikke i nærheden af,
hvad hensigten var.) Husk at skrabe ned fra siderne, så du får det hele med.
Pres massen godt ned i bunden af et fad, som du har lagt bagepapir i (det skal
ikke være et specielt stort fad.) Faktisk er jeg i tvivl, om du overhovedet
behøver et fad, fordi massen er så fast – men muligvis er det nemmere at
transportere på den måde. Put i hvert fald fudgen i køleskabet mens du laver
ganachen. Det gør du ved at blende siruppen og kokosolien i foodprocessoren
(husk lige at gøre den ren, det er ikke lige meget, at der kommer fudgerester i
– tænker det bliver LIDT for rustikt.) Tilføj kakaopulver og en smule salt og
blend. Rør lidt rundt, så kakaoen bliver godt blandet med massen. Hæld ganachen
over fudgebasen og brug en dejskraber til at fordele det jævnt og eventuelt
lave flotte mønstre i – eller en dickbutt. (Det må I selv google, sådan noget
gris viser jeg altså ikke på min blog.) Sæt i køleskabet og lad køle i mindst 1 time - GØR DET NU BARE, du skal ikke gå glip af at spise den her kold.
På grund af vores kæmpe fredagsslikpose var jeg for tæt på at brække mig (det
kunne også have noget at gøre med Manbands personlige wannabe latino
flyttefyr med alt for opknappet skjorte) til overhovedet at overveje at smage
på fudgen samme aften, men efter en lang arbejdsdag i Bilka i dag, var det
superlækkert at nyde et dejligt koldt, megasnasket, superfedt og vidunderligt
stykke fudge. Okay to. Okay tre. Okay flere. Men så begyndte min krop også at
sitre. Så gem resten af fudgen i en lufttæt beholder - med bagepapir imellem lagene, for ikke
at snaske det helt sammen. Opbevar det i køleskabet og inviter alle dine venner
over til opfedning.
Men nu vil jeg altså gå i seng, så jeg er klar til endnu en gang Bilkaræs imorgen. Jeg håber, I alle får en
superfed weekend (i alle betydninger)! Jeg er i hvert fald godt på vej til at
kunne trille til uni på mandag. Godnat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar