Hvordan jeg Blev Forvandlet til en Kreativ, Hæklende Wannabe Husmor

Nu skal den her blog til at leve op til sit navn - her kommer nemlig mit første indlæg om kreative projekter! Man kan vel sige, at madopskrifterne også var lidt kreative, men da jeg fandt på navnet til bloggen, var det faktisk hovedsageligt sådan nogle ting her, jeg regnede med at poste. 

Min kære mor, som også blogger under navnet Prusilusken, jublede af fryd, da jeg sidste september erklærede, at nu ville jeg gerne lære at strikke. Hun er nemlig et meget kreativt menneske, som så langt tilbage jeg kan huske, både har syet og strikket rigtig meget. Hun har vidst faktisk kunnet alle mulige håndarbejdsagtige ting siden hun var barn. Derfor husker jeg et par gange op gennem min barndom, hvor hun forsigtigt har foreslået, at hun da godt kunne lære mig at strikke eller sy, hvis jeg havde lyst. Jeg har syet en lille smule i en meget kort periode, da jeg var barn, og fik da også lavet en pude, hvis jeg husker rigtigt. Men det der med at strikke - generelt ting, der involverede garn - husker jeg som værende ekstremt bedstemoragtigt og overhovedet ikke sejt. At være et sejt barn i halvfemserne og start-nullerne inkluderede Cartoon Network, spraglede gamacher og Pokémon - og hvis man gik op i garn, var det hvis det var det garn, der kunne tøjles med en gigantisk scrunchie. Jeg gik vidst igang med et meget simpelt strikket halstørklæde, som så desværre blev kastet i forsømmelsens dybe hul i et nullermandsinficeret hjørne af mit børneværelse. 

Hallo - de der bamser i mit hår var mega street. Ikke noget garn til det her barn!

Nu er jeg imidlertid blevet voksen og har ikke ligefrem samme slags behov for at opretholde en eller anden form for street cred. Nu stiler jeg nærmere efter krea cred, som jeg kalder det. (Siden jeg fandt på ordet for to sekunder siden.) Man kunne også kalde det housewife cred, men så er der sikkert nogle feminister et sted, der protesterer. Men det er ihvertfald sådan noget der sker, når man opretter en account på Pinterest og opdager, at ens liv ikke er komplet, før man har hæklet, syet eller strikket 99% af inventaret i ens hjem (jeg sidder altså over mht. hjemmehæklede bind). Jeg begyndte at holde øje med min mors strikkeprojekter, og så en dag hentydede jeg svagt, at jeg da måske nok på en måde faktisk hvis det var sådan næsten godt kunne finde på at tænke på at prøve at lære at strikke. Og så styrtede vi i Tante Grøn og så gik jeg igang. 

Jeg har haft gang i nogle forskellige strikkeprojekter og var glad for, at jeg nu også kunne være en af dem, der sad og strikkede mens vi øvede med Cantarellerne. Men så var det, jeg opdagede, at der var én der hæklede (Hej Mie! =P) - angiveligt fordi hun syntes, det gik meget stærkere og altså ikke havde tålmodighed til det der strikning. Hun har da også flere gange antydet, at jeg da med mit strikketempo nok skulle blive færdig med min strikkede bolero inden for de næste par årtier. Jeg kan stadigvæk godt lide at strikke, men blev lidt imponeret over, HVOR hurtigt det går, når man hækler og hvordan man kan lave alle mulige andre ting end bare tøj og grydelapper.

I et anfald af voldsom hybris satte jeg mig for at lære at hækle ved hjælp af internettet - det kunne vel for filan ikke være så svært - og det var det faktisk heller ikke! Hurra for YouTube, Pinterest og garnstudio.dk. Og jeg er i øjeblikket totalt bidt af en gal hækler - jeg elsker hvor hurtigt det går og hvordan man næsten ikke bruger noget garn på det.

Det første, jeg fik hæklet var dem her:

Det var meningen, de skulle være bordskånere til kopper og glas - såkalte coasters. De blev imidlertid lidt større, end jeg havde regnet med, så de kan i princippet også bruges til gryder og andre varme ting.

Derefter lavede jeg den her:

En mobilpose/holder/lommedims. Jeg har nemlig ikke fået købt mig et cover til min nye iPhone 5s, så jeg tænkte det kunne være en hyggelig måde at beskytte den på. Bemærk venligst, at jeg ved samme lejlighed lige har syet en knap i - hvabehar!

Og som det sidste nye har jeg hæklet jeg dem her:

Det er også bordskånere til kopper, men efter en anden opskrift. De blev lavet som fødselsdagsgave til min gode veninde Karoline, og de blev suppleret med en hæklenål og et sæt stoppenåle - jeg har nemlig lovet hende, at jeg ville lære hende at hækle. Så nu skal jeg til at omvende endnu en stakkels sjæl til hækledjævelen! Men det bliver garanteret hyggeligt, især fordi det sikkert kommer til at involvere rødvin.

Jeg har faktisk tænkt mig at have den frækhed som sådan en grøn hæklenybegynder at belære jer om, hvordan jeg har lavet dem. Der følger nemlig snart et nyt indlæg med en opskrift og billeder der viser, hvordan man gør. Jeg skal også nok vise jer mine strikkeprojekter, men i og med, at jeg ikke er nået at blive færdig med ret meget af det, må det lige vente lidt. Så hold øje med bloggen! Tak fordi, du læste med.

Cremede Osterøræg - Og Lidt om LCHF

De som kender mig ved måske, at jeg er gået over til at spise LCHF mere eller mindre fast nu. Forkortelsen står for low carb high fat. Jeg er endnu ikke den store ekspert på området, men har ladet mig inspirere kraftigt af (blandt mange andre) disse sider: Kostdoktorn (som har givet et overbevisende oplæg her som jeg opfordrer alle til at se), Madbanditten (Danmarks vel nok mest kendte LCHF-blogger), Hjemme Hos Xenia, Fedtkanten og Foodmatters. LCHF går groft sagt ud på at minimere sit indtag af kulhydrater for derimod at spise mere fedt. Teorien bag er, at det er en myte, at mættet fedt er så farligt, som vi går og tror, og at et højt indtag af kulhydrater faktisk har vist sig via diverse nye studier at medføre livstilssygdomme og overvægt – ikke fedtet. Derimod hjælper fedt til at give en mere naturlig mæthedsfornemmelse, og man vil derfor automatisk spise mindre, men spise sig mæt. Man overgår så at sige fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding – det kaldes ketose, og det kan du læse om på mange LCHF-hjemmesider. Det er altså ikke en hurtigkur eller en eller anden form for syg sulteklub, det er bare en nytænkning/opdatering af mad og sundhed. Hvis du er nysgerrig omkring LCHF eller mistroisk, så prøv at kigge på ovennævnte hjemmesider eller lav din egen Googlesøgning – jeg opfordrer bare til, at man er kritisk og tør se begge sider af sagen. Hvis I ikke er overbevist, er det fint – så se venligst bort fra dette indlæg =)

Nogle af jer vil muligvis synes, jeg er blevet vanvittig. Det er helt fint, og I er berettiget til at have jeres holdning. Jeg mener bare, jeg efterhånden har læst nok om emnet til at kunne eksperimentere med denne slags kost på en kvalificeret måde. Hvis mit kolesteroltal eller andre medicinske målinger begynder at freake helt ud, så må jeg jo tage det alvorligt. Men indtil jeg får lægen til at vurdere mig, må jeg stole på min egen fornemmelse. Den er i øjeblikket, at jeg føler mig glad, mæt og oplyst. Og lykkelig over at kunne spise noget af det bedste mad, jeg længe har smagt! (Klapper lige mig selv på skulderen over forbedrede kulinariske evner.) Det er de primære årsager til, at jeg tror på det her. Jeg gør det ikke for at tabe mig, og er faktisk rigtig glad for mig selv og tilfreds med min udseende. Nu er det min generelle sundhed, det handler om. Ikke fordi jeg er bekymret, men fordi jeg er nysgerrig og opmærksom på, at den fedmeepidemi vi ser i øjeblikket, vel næppe kan skyldes øget dovenskab, men nok nærmere den ringe madkvalitet, vi er blevet udsat for de sidste par årtier. Hvad vi spiser påvirker ikke kun vores fysik, men også de kemiske processer, der sker i hjernen. Vi kan simpelthen ikke lade være med at spise den dårlige mad, fordi den styrer vores hormoner! Så selvom jeg ikke er tyk eller syg, vælger jeg at gøre det her alligevel. Forebyggelse er i mine øjne bedre end for sen behandling!

Når man begynder at spise LCHF, er der mange ting, der bliver vendt op og ned på. Især i vores danske hyggekultur, hvor det nærmest er en synd at sige ”nej tak” til kage og brød. Min konfliktsky personlighed har det i hvert fald ikke godt med at sige fra når jeg bliver budt. Men hvis man vil mærke forandringen bliver man nødt til at ændre lidt på sine vaner. Én af de måltider, der har ændret sig allermest siden jeg begyndte at spise anderledes er morgenmaden – før bagte jeg rigtig meget og satte en ære i at ælte dejen helt perfekt efter Clays Meyers anvisninger og selvfølgeligt koldhæve den og alt det der. Så stort set hver morgen var der hjemmebagte morgenboller. Men ikke længere, for nu har jeg jo fundet ud af, at det bare ikke er den optimale start på dagen. Det er æg derimod! Og nej, æg er ikke farligt som man hidtil har troet. Mange forskere har fundet ud af, at æg ikke påvirker kolesteroltallet negativt og det er jo bare lækkert, når æg er fulde af så mange andre gode næringsstoffer. Så her kommer altså lige et rigtig godt bud på, hvad man kunne skifte morgenbollen ud med, hvis man vil give sig selv en bedre og mere mættende start på dagen!

Okay – jeg ved det godt! ”Røræg? Gimme a break, det ved alle da, hvordan man laver!” Jaja, men pointen er, at indtil jeg lavede denne version, har jeg faktisk aldrig været vild med røræg. Jeg synes aldrig det smager af ret meget, og så ender det som regel med at blive overstegt til sådan noget tørt fnuller, og så samler der sig den der mystiske vandpyt under. Æggevand? No spank you. Cremet, fed, mættende røræg? Hell yeah! Det er den altid hidsige Gordon Ramsay, som har vist mig, hvordan man gør. Og nej, jeg kender ham ikke personligt, og han kommer ikke lige forbi og lærer mig, hvordan man laver mad. Jeg har set ham gøre det i den her video. Jeg følger mere eller mindre hans fremgangsmetode, men har tweaket opskriften lidt for at sparke fedtprocenten og smagen i vejret. You can thank me later. Jeg var nemlig kreativ og vidste, at det var vigtigt at få nok fedt til morgenmad, så jeg smed lige en håndfuld revet cheddar i, som vi havde liggende. Og damn, det var godt! Nu er det oftest flødehavarti, der ryger i, fordi vi altid har det i køleskabet. Generelt er ost en virkeligt lækker opdatering af den her ret, hvis du synes, æg i sig selv er lidt kedelige. Og selvom du ikke synes, æg er kedelige, er ost jo bare altid en velkommen tilføjelse til ALT. Genialt, hvis jeg selv skal sige det. Okay, måske ikke Nobelprisværdigt, men jeg er altid ret stolt, når jeg tør eksperimentere med maden. Og hvis du elsker cremede osteagtige ting og at være mæt i lang tid ad gangen, så skal du altså prøve det her!

Cremede osterøræg

Til to personer

Ingredienser:

4 æg

En klat smør (en LCHF-klat, ikke en sølle jeg-er-bange-for-smør-klat)

Creme fraiche 38% (eller det fedeste, du kan finde)

Fuldfed ost med god smelteevne

Salt og peber

Det er vigtigt, at du IKKE blander alle ingredienserne sammen i forvejen, som mange normalt gør. Man skal tilsætte det hen ad vejen, og især saltet ødelægger din ret, hvis du tilsætter det fra begyndelsen. Salt trækker nemlig væsken ud af æggene og er bagmanden bag det klamme æggevand. Så du starter simpelthen bare med at slå æggene ud i en lille kasserolle. (Ikke en stegepande – stegepanden giver en stor stegeflade, og hvis du vil have gode, cremede røræg er det vigtigt, at tilberedningen ikke går for stærkt.) Tilsæt smørklatten med det samme. 

Så skruer du op på middelhøj varme og lader æggene varme stille og roligt op, imens du rører ofte og sørger for, at der ikke sætter sig noget på bunden. Jeg kan godt lide at bruge en dejskraber til dette, da den er god til at få fat i det, som sætter sig i bunden. Tag det stille og roligt – hvis det begynder at sætte sig for meget i bunden, tager du den bare lige af blusset et øjeblik, indtil det er kølet lidt ned. Og så tilbage igen. 

Sådan fortsætter du indtil det langsomt begynder at opnå en havregrødsagtig konsistens. Tilsæt nu osten. Jeg har ofte en flødehavarti i køleskabet, så i dag blev det lige sådan to skiver, der blev revet lidt i stykker og tilføjet. (Med ynde, som du kan se her.) 

Lad osten smelte og når du synes, dine æg har en god konsistens (jeg synes det er bedst, når det minder om risengrød) smider du en generøs spiseskefuld creme fraiche i. Den kolde creme fraiche sørger for at æggene holder op med at tilberede sig selv, og samtidig er det jo en genial ekstra fedttilførsel som giver æggene den bedste cremede smag og konsistens. 

Først NU må du tilføje salt og peber – og så ellers bare nyde retten! Jeg kan godt lide at spise grøntsager til morgenmad, så jeg laver ofte nogle agurkestænger, nogle tomater eller peberfrugt til. Men hvis man har travlt eller ikke er til grønt om morgenen så kan æggene også sagtens bære sig selv. Hvis man har purløg, kan man sikkert også lige peppe det lidt op med det, men jeg har det desværre sjældent herhjemme.

Tak fordi du læste med – jeg håber, jeg har udvidet din rørægshorisont!

Jord Under Neglene

Så har jeg endelig gjort det - mine krydderurter er allesammen stadigvæk i live, men nogen af dem begyndte at se lidt slatne ud, og to af dem var endda lidt plaget af noget mug-agtigt noget nede ved jorden. Derfor tænkte jeg, det var på tide at få jord under neglene!



Jeg var for noget tid siden et smut i Bauhaus med min mor, som havde set at man kunne få nogle smarte plast-"potter" fra mærket Elho. De er sådan trekløverformede, som du kan se længere nede, og så har de en lille bakke nedenunder, som opsamler alt det overskydende vand, så planterne ikke står og sopper i for meget fugt. Jeg tænkte, det var rigtig smart - især fordi de faktisk kan stables! Hvis man køber en til, kan man sætte den ovenpå, sådan forskudt (kig på hjemmesiden, det er svært at forklare.) Jeg har her omplantet min persille, timian og koriander, fordi de ifølge diverse hjemmesider godt skulle kunne klare det danske klima. Indtil videre har jeg dog planlagt at vænne dem langsomt til vejret ved at hive dem indenfor, når de har stået ude et par timer. Det har jeg hørt, man skal, men ved ikke om det er nødvendigt.

Jeg "nulrede" Ikea-potten lidt for at løsne rødderne og kunne derefter skubbe planten ud af potten ved at trykke bunden opad - det er rigtig smart faktisk, for man skal jo helst ikke hive for meget i planterne. Rødderne bliver nødt til at være forholdsvist intakte, når de skal omplantes. Jeg rystede så meget jord af, som jeg kunne, men endte med at efterlade en del jord på rødderne, fordi de var lidt skrøbelige. Jeg håber det går - den nye jord burde give næring nok. Det er pottemuld fra Bilka - kan ikke lige huske mærket, men billigt ihvertfald. Jeg sørgede for at vande det godt igennem, og gravede så ellers bare et passende størrelse hul til hver plante, og pakkede jorden sammen om planten, når den var kommet i hullet. Så fik de lige lidt mere vand, siden "krukken"jo leder vandet væk fra rødderne, når der er for meget. Håber jeg ihvertfald!



Mine andre urter lod jeg være for nu - basilikum (til venstre) er jeg slet ikke sikker på, får lov at komme udenfor. Den skal have det så varmt, at jeg bare regner med at beholde den i vinduet indenfor. Men en ny, større krukke skal den helt sikkert snart have. Oreganoen (forrest) er stadig lidt lille, selvom den strækker sig godt ud efterhånden - jeg ved bare ikke helt om der er nok rødder i de (kun to i princippet) planter, som har overlevet. Citronmelissen (til højre)går det rigtig godt med, som I kan se - det er faktisk den højeste plante nu, hvilket jeg er rigtig glad for. Da jeg har læst, at den breder sig rigtig meget, tror jeg, jeg finder en separat potte, som den kan hygge sig i. 



Det var lige en lille planteupdate fra mig! Tak, fordi du læste med =)

Fræk Tunsalat og Monsterblomkål

Her kommer lige et lynindlæg - skrevet fra mobilen fordi jeg er træt og lige har været på arbejde. Inden jeg skulle afsted tænkte jeg, at det var åndssvagt, at jeg altid bruger en masse penge på at spise mad fra Bilkas Quickfood, fordi jeg er for doven til at lave madpakke. Og fordi jeg lige har lavet mayonnaise igen, tænkte jeg, at den skulle bruges til noget. Og det blev så den her!

Jah, sorry - ikke verdens mest gourmetagtige billede, men som sædvanligt var jeg ved at komme for sent, så det blev sgu lige et hurtigt kig i Margretheskålen frem for en fancy anretning. 

Det frække ved den her tunsalat er, at den har chili og snackpeber i, så den er rigtig latinoagtigt naughty. Og så stod jeg der med en rest blomkål og tænkte "tjaaaah - hvorfor ikke?" Jeg kan godt lide at få brugt rester og tænkte ekstra grøntsager i maden aldrig kan skade, så det røg med. Blomkål i tunsalat? Mage til frækhed!

Du skal bruge:

2 dåser tun

En snackpeber (eller anden peberfrugt)

Et halvt løg

2-3 dl. blomkål

En halv til en hel chili (kommer an på, hvor fræk du er.)

1-2 dl. mayonnaise (kommer også an på, hvor fræk du er)

2 dl. creme fraiche

En skwis citronsaft

Salt og peber

Jeg drænede tunen og kom i en skål, og blendede derefter peberfrugt, chili, løg og blomkål i stavblenderen. Det røg op til tunen og det hele blev rørt sammen med mayonnaise og creme fraiche. Derefter smagte jeg det til med citron og salt og peber og spænede ud af døren, og glemte selvfølgelig madpakken på gulvet i gangen. 

SUK

Men den blev spist, da jeg kom hjem - og den var rigtig god! Så hvis du mangler noget frækhed i dit liv, så find dåseåbneren frem!

PS: Se lige det her ENORME blomkålshovede! Skal vidst handle grøntsager i Lidl fremover ...

Og nej, det er ikke bare et lille rivejern.

Heksens Urtehave i Vinduet

Kender I det, at man er I Ikea, og man så kommer hjem med alle mulige underlige dimser, man ikke troede, man manglede? Som for eksempel et sæt med 6 forskellige krydderurtefrø, papbægre til at dyrke dem i og jordbriketter. Okay, denne gang var det faktisk ikke helt spontant – jeg havde opdaget, at de fandtes i Ikea, men det er først i denne omgang, jeg har fået frøene til at overleve. Hurra!

Jeg har en vision om, at jeg i fremtiden, når jeg har fået et totalt rustikt hus på landet, også har opbygget den perfekte urtehave som outshiner enhver middelalderklosterhave. Alle nonnerne vil sukke og udbryde ”Ak, eders urtehave er i sandhed et mirakel, eder må have nem adgang til Plantorama”. Så kan jeg nemlig gå rundt med bare tæer og blomster i håret og snippe nogle krydderurter af og smide dem i heksekedlen og hygge mig helt vildt. Man kan jo bruge dem til alt muligt! De dufter så godt, de SMAGER godt og er SÅ meget billigere end hvis man køber en dusk i supermarkedet. Man kan vidst endda lave sine egne urteteer, som skulle have alle mulige sunde egenskaber. Om jeg har mange katte og rodet hår og vorter? Nej, hvorfor spørger I?

Nå, men jeg faldt altså over Ikeas ”Fröer”, som de hedder – fnis, er Svensk ikke nuttet? Der er 3 i hver pakke, en med koriander, basilikum og timian, og en med persille, oregano og citronmelisse. De koster 15 kr. for en pakke med 3 ting i, men så får man som sagt jord og bægre med og skal ikke bruge andet indtil de er store nok til at blive omplantet til potter. Jeg glæder mig især til at få frisk basilikum og persille ved hånden, da jeg konstant støder på opskrifter hvor det indgår, men for filan, hvor er timian også bare lækkert! Jeg har kun erfaring med oregano i kødsovs og på pizza (men der er det til gengæld obligatorisk) og koriander havde jeg blandede oplevelser med i quesadillas – det smager lidt underligt af sæbe, men jeg har hørt, at det er en acquired taste. Som Camilla Plum vidst nok har sagt, handler det om at blive voksen og kunne lide sådan nogle ting som koriander, ligesom spegesild (ikke at jeg så lige har fået prøvet DET.)

Jeg købte og såede frøene en gang sidst i februar, præcis hvornår kan jeg ikke huske. Som der stod, man skulle på emballagen, pakkede jeg plastikfilm rundt om bøtterne til frøene begyndte at spire. Jeg sørgede for at prikke huller i filmen, så der stadig var en smule luftcirkulation og gav dem vand en gang om dagen. Generelt gælder det vidst nok, at krydderurter hellere skal have for lidt vand end for meget, så en gang om dagen er nok, og de skal aldeles ikke svømme i det. Min kloge mor siger, at jorden faktisk godt må tørre lidt ud inden man giver dem vand igen. Omkring d. 10. marts så de sådan her ud:

Fra oven er det timian, citronmelisse, koriander, basilikum, persille og oregano. 

Og bare rolig, der er ikke varme på radiatoren! Jeg har desværre ikke noget sydvendt vindue, men altanvinduet her peger mod øst-sydøstish, så planterne får lys fra solopgang indtil omkring kl. 14:30. Jeg har hørt et sted, at der ikke sker alverden ved at de får lidt fred fra solen i nogle timer om dagen, så det går nok. Frøene var så småt begyndt at spire efter 4-5 dage, men oreganoen var underligt splejset og havde noget der lignede et spindelvævsagtigt lag over sig – min teori er, at de har fået for meget vand og var begyndt at rådne af det. Jeg sagde inderligt undskyld til dem for min lemfældige omgang med vandhanen, men de fik det desværre ikke bedre. Efter et par dage, hvor jeg vandede meget sparsomt lignede det, at de alle var døde, men så begyndte to af spirerne at vokse videre, og det ser nu faktisk ud til, at de har tænkt sig at overleve. Godt kæmpet, lille plante. Koriander lignede, at den ikke havde tænkt sig at spire, men en morgen, da jeg gik ind for at stirre kærligt på dem og ae dem (som min kæreste vil bevidne nærmest er blevet et excentrisk ritual for mig) var de pludseligt sprunget op af jorden og havde overhalet de andre spirer i højden. Og sådan blev de ved. Citronmelissen voksede lidt langsomt, men den ser ud til at være robust nok og er nok bare lidt sløv i optrækket.

Fra 18. marts. Her kan I se de to skud oregano, som overlevede. (Nederste potte)

Og her er vi så idag! Oreganoen ser forholdvist frisk ud, ikke?

Elsker, elsker, ELSKER at sidde og dufte til dem. Det er dog kun timian og basilikum, som umiddelbart dufter endnu, men dat smell! Jeg var en bøllemis og tog et blad basilikum igår (kun fordi det var faldet af) og spiste - men jeg må have tålmodighed. De smager ikke rigtigt af noget endnu. Der skulle vidst gå omkring 4 uger endnu, før de kan høstes.

Basilikum. Mors lille pestoplante! Ja, du er! Ja, du er så!

Timian. Hvis man kunne få timianparfume så ville jeg bade i det.

Citronmelisse. Hvad bruger man dig til? Det må Google vide. Muligvis noget dessert.

Oregano. Hold ud! Du skal pryde min pizza!

Persille. Den mest brugte krydderurt i Danmark. Jeg forstår godt, hvorfor.

Koriander. Sæbefyr - jeg skal nok prøve at vænne mig til dig. For resten, er der nogen der ved, om det er meningen, den skal være så ranglet? Kan man gøre noget ved det?

Nu handler det om at overveje, hvilke potter jeg skal plante dem om i, når tiden kommer og hvordan man vænner dem til klimaet udenfor. My babies are getting so big! Anyway. Før det bliver mærkeligt, må jeg nok hellere slutte indlægget. Tak, fordi I læste med!

Follow my blog with Bloglovin

Weekend med mayo, fudge og Manband eller "Hvordan Man Er Klam Men Intet Fortryder"

Jeg er den slags person, som hvis jeg kunne, gerne ville leve i en eller anden eventyrverden, hvor man ikke behøvede at arbejde eller tjene penge, og bare kunne lave mad og hygge hele dagen og dyrke den perfekte køkkenhave på samme tid. Helt uden edderkopper, selvfølgelig (jeg har stadigvæk mareridt fra den lillebitte køkkenhave, jeg havde i folkeskolen. Vidste I, at stankelben fandtes i en stribet orange/sort version? Nej vel? Lægger I lige mærke til det faktum, at den må have været stor nok, til at jeg rent faktisk kunne SE, den havde striber?) Brr. Anyway! Man kan faktisk sige, at efter jeg holdt op med at være teenager, er jeg hoppet direkte i alderdommen. Jeg strikker og flygter fra verdens barske realiteter ved at lave mayonnaise. Tror du ikke på mig? Så se lige her:

I rustikt sylteglas og alt muligt, hvabehar! (Okay, slap af, det er fra Bilka.) Efter adskillige mislykkede forsøg, er det endeligt gået godt! Jeg har LÆÆÆÆNGE gerne villet lave mayonnaise selv (fordi almindelig prut-ud-af-en-tube-mayo er kedeligt) og har nærstuderet alt fra Jamie Oliver til Madbanditten. Det er ikke som sådan indholdet af mayo’en der er specielt eksotisk, det er faktisk fordi man skal væbne sig med en ufattelig tålmodighed, hvis man vil have konsistensen rigtig og undgå, at den skiller. JEG skal i hvert fald, fordi jeg alt for nemt bliver distraheret. SQUIRREL! Jeg har brugt opskriften fra Jane Faerbers første bog, men skriver den lige her i en lidt tweaked version sådan som jeg syntes, det fungerede bedst for mig.

Ingredienser:

4 æggeblommer (Jeg brugte de pasteuriserede i bøtter, for ikke at skulle smide æggehvider ud.)

4 dl rapsolie (Du kan også bruge olivenolie, men det er dyrere og ikke smagsneutralt.)

1,5 tsk. fint salt

1-2 tsk. sennep

1 tsk. hvidvinseddike

1 tsk. citronsaft

Hæld æggeblommer og salt i en skål og pisk sammen – jeg brugte en elpisker på laveste hastighed, der skal nemlig røres EKSTREMT meget, og mine Bo Bech ottetaller er ikke lige helt finpudsede. Nu skal du sørge for at have rapsolien i en form for kande, som er nem at hælde forsigtigt af, så du kan hælde lidt ad gangen. Mens du holder piskeren i gang, starter du lige så stille med at hælde et lillebitte minimalt mikromuseskvæt i blommerne, venter lidt, skvætter lidt igen og fortsætter faktisk sådan hele vejen. Ej, efterhånden som mayonnaisen får mere struktur, kan du hælde i en lidt tykkere stråle, men det er en fordel at lade være med at tænke i stråle i starten og holde dig til nærmest dråber, hvor du holder pauser og pisker lidt imellem. Hellere hælde for lidt i ad gangen end for meget! Så vidt jeg ved, kan du ikke bruge for længe på at piske, med mindre din elpisker truer med at eksplodere. (Der skal du lige overveje cost-benefit – elpisker eller hjemmelavet mayo? Uh, den er faktisk svær.) Nå, men når du engang har fået alt olien i (og ja, der SKAL gå lang tid) så TILLYKKE, du har nu lavet mayonnaise! Nu er det op til dig at tilføje de ting, du synes hører til i en mayonnaise – dette kan røres i med en normal ske, der er ikke nogen grund til at teste din elpiskers udholdenhed mere. Som du kan se, puttede jeg sennep, hvidvinseddike og citronsaft i, fordi jeg godt kan lide, at den har en lidt syrlig, frisk smag for at komplementere den fede smag fra alt det olie, der er kommet i (FY altså!) 

Den blævrer lystigt, når man ryster glasset. Er SÅ stolt!

Og nu råwer de unge mennesker sikkert op om, at de ikke længere kan håndtere, at ting kun har én funktion – jamen, jamen! Så skal I bare lige slappe Allan, for det har vi da styr på! Ka’ du li’ aïoli? Så fyr da lige noget hvidløg i den bitch. Hvad med burgerdressing? Pimp din mayo med noget chili, tabasco og ketchup. Mangler du glidecreme? Aaaaarhhh … det det nok lige at strække den.

Hvis du ikke synes, dit liv er fedt nok, så kig lige på den her dellefremkalder, jeg også smækkede sammen i går og åd i dag med NO REGRETS:

Mmmm … yeahhhh …

Det er raw chokoladefudge! Huzzah! Raw indebærer, at der ikke er mel i og at den ikke har været i ovnen (ikke at jeg ved, hvordan man normalt laver fudge, men nu prøver jeg lige at lyde earthy.) Jeg fandt den på Pinterest, og den kommer originalt fra den her side (http://gourmandeinthekitchen.com/2012/raw-fudge-recipe/). Den er på engelsk, så jeg oversætter lige her og tilføjer mine meget klovneagtige observationer, som jeg gjorde i forbindelse med at jeg kastede mig ud dette her vidunderlige projekt. For det første: du skal ikke prøve at bilde dig selv ind, at det da bliver MINDST lige så nemt at bruge din lille stavblender i stedet for en vaskeægte Gertrud Sand foooooodprocessor – men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre! Du kan jo selv se resultatet, og det blev faktisk mucho lækkert. For det andet: hvis du ikke kan lide kokos (undskyld Toke, at jeg ikke tog hensyn til dig) så prøv lige at undersøge, om man ikke kan bruge sådan noget som for eksempel mandelmel i stedet for – og smid mig da gerne lige en kommentar, hvis du har fundet De Vises Sten. Nå, her kommer opskriften!

Ingredienser:

Til fudgebasen

200 g cashewnødder (hun skriver 224, men det passede ikke lige med det antal poser, jeg gad at betale for)

240 g kokosmel

Ca. 10 store dadler uden sten

100 g kakaopulver (ikke Nesquik, come on)

120 ml økologisk ahornsi – Hahahaha, nej – billig sirup. Jeg er fattig!

En smule salt (hvad der kan være mellem tommel- og pegefinger når du stikker kloen i saltkaret)

Til ganachen (snasket ovenpå)

120 ml sirup

60 g kokosolie

50 g kakaopulver

En smule salt (en tofingerfuld)

Ting til at putte på toppen af. Hvad, spørger du? Don’t look at me, jeg har ikke tålmodighed til pynt.

Okay!

Nu tager du først cashewnødderne og smækker i maskinen og blender indtil du får en fin konsistens, men du skal passe på, at du ikke bliver ved for længe, så du får lavet cashewnøddesmør. Så tilføjer du kokosmelet og blender igen til det er godt blandet og fint i konsistensen. Tilføj dadlerne og blend til du får en blød, klistret masse. Tilføj kakaopulveret og blend igen. Til sidst tilsætter du siruppen og saltet og blender for at samle det hele, til du har en god, cremet konsistens (spørg mig venligst ikke, hvordan den er, når man bruger en foodprocessor, mit stavblendereksperiment blev MEGET rustikt og muligvis ikke i nærheden af, hvad hensigten var.) Husk at skrabe ned fra siderne, så du får det hele med. Pres massen godt ned i bunden af et fad, som du har lagt bagepapir i (det skal ikke være et specielt stort fad.) Faktisk er jeg i tvivl, om du overhovedet behøver et fad, fordi massen er så fast – men muligvis er det nemmere at transportere på den måde. Put i hvert fald fudgen i køleskabet mens du laver ganachen. Det gør du ved at blende siruppen og kokosolien i foodprocessoren (husk lige at gøre den ren, det er ikke lige meget, at der kommer fudgerester i – tænker det bliver LIDT for rustikt.) Tilføj kakaopulver og en smule salt og blend. Rør lidt rundt, så kakaoen bliver godt blandet med massen. Hæld ganachen over fudgebasen og brug en dejskraber til at fordele det jævnt og eventuelt lave flotte mønstre i – eller en dickbutt. (Det må I selv google, sådan noget gris viser jeg altså ikke på min blog.) Sæt i køleskabet og lad køle i mindst 1 time - GØR DET NU BARE, du skal ikke gå glip af at spise den her kold.

På grund af vores kæmpe fredagsslikpose var jeg for tæt på at brække mig (det kunne også have noget at gøre med Manbands personlige wannabe latino flyttefyr med alt for opknappet skjorte) til overhovedet at overveje at smage på fudgen samme aften, men efter en lang arbejdsdag i Bilka i dag, var det superlækkert at nyde et dejligt koldt, megasnasket, superfedt og vidunderligt stykke fudge. Okay to. Okay tre. Okay flere. Men så begyndte min krop også at sitre. Så gem resten af fudgen i en lufttæt beholder -  med bagepapir imellem lagene, for ikke at snaske det helt sammen. Opbevar det i køleskabet og inviter alle dine venner over til opfedning.

Arrrrmen altså … 

Man kan godt se det rustikke, ikke? Det undgår man altså højst sandsynligt, hvis man plager sin Oluf nok til at få sig en foodprocessor. Hvis du ikke ved, hvad jeg snakker om, er du nok for ung til at bruge internettet. 

Men nu vil jeg altså gå i seng, så jeg er klar til endnu en gang Bilkaræs imorgen. Jeg håber, I alle får en superfed weekend (i alle betydninger)! Jeg er i hvert fald godt på vej til at kunne trille til uni på mandag. Godnat!

Første indlæg - hvad det hele handler om / First post - what it's all about

Hej allesammen!
 
Jeg hedder Sara. Det her er starten på den blog, som jeg håber kommer til at fungere som et sted, hvor jeg kan blære mig og være Instragram-agtig. Ej, pointen med Creatively Cozy er, at jeg har en masse små projekter i gang, som jeg godt kan lide at skrive om og vise arbejdsprocessen ved. Hvilke projekter snakker vi så om? Måske bliver det klart, hvis jeg siger det sådan her: Den gennemsnitlige 22-årige burde være ligeglad med potteplanter og hjemmestrikkede viskestykker, og i stedet bekymre sig om, hvem der står for Jägerbombs til forfesten på lilleonsdag før A-Bar invaderes. Hva' så O'ense? Shålålå - AHEM. Okay, som mine venner ved, har jeg intet imod alkohol og fester - men når jeg ikke fester eller får stress over ikke at have læst the Great Gatsby til tiden, så kan jeg altså godt lide sådan nogle pinligt husmoragtige ting som strik, syning og kreative gør-det-selv-projekter (ikke handywoman-agtigt, mere sådan ”Se, skat! Det er en hjemmelavet (overflødig pyntegenstand) som vi slet ikke vidste, vi manglede i vores liv”-agtigt). Så den her blog kommer til at indeholde meget af sådan noget, men muligvis også andre ting. 
 
Jeg har i nogle uger nu lusket rundt på Pinterest, og kan slet ikke fatte, at jeg ikke har opdaget det før nu. Det er genialt! For Jer, som ikke kender det, kan jeg lige beskrive det kort: Forestil dig, at du sidder og læser en masse blade (som du føler, er alt for husmoragtige til din alder og dog må du forlegent erkende, at du er alt for begejstret og fascineret til at lade dem være) og finder opskrifter, pæne billeder, tips og tricks og generelt stereotypt kvindeagtige ting og sager, som du har lyst til at gemme, fordi du tænker, det nok skal blive nyttigt engang i fremtiden (Nå okay, men sådan er JEG.) Imidlertid må du erkende, at selvom du var millionær og købte et slot, ville du aldrig have plads til opslagstavler nok til at hænge det hele op på i sirlig orden med blonder udenom og lyskæder. Du græder lidt, fordi du indser, at du aldrig kommer til at kunne udføre dette livsværk af den perfekte identitetskollage der definerer netop dig som kreativt, kvindeligt geni, men SÅ – opdager du Pinterest! Siden hvor alt dette er muligt (okay, check det nu bare ud.) Det korte af det lange er, at Pinterest har vist mig, at det er okay at gå op i ting som at starte sin egen urtehave, hvordan man fletter sit hår på interessante måder og hvordan man lærer at hækle, sy, strikke sig til at være et lykkeligere menneske. Så det har jeg tænkt mig at belemre offentligheden med på den her blog.
 
Nu kan jeg snart ikke komme i tanker om mere, jeg vil skrive om i det her første indlæg. Hvis du har lyst til at følge mere med i, hvad jeg laver, kan jeg findes på Instagram og Twitter, begge steder under brugernavnet Salouis91. Tak til dem som læser det her, håber på at se Jer en anden gang!

Hi everyone!
 
My name is Sara. This is the start of the blog that I’m hoping will be the place for me to brag and be all Instagrammy. No, the point of Creatively Cosy is that I have a lot of little projects going on that I would like to write about and also show the work process of. (Since I’m an English student I’m taking this chance to improve my written English as well, so if you’re an international reader and something sounds completely weird to you, let me know – I would like to improve.) Which projects are we talking about, then? Maybe it'll be clear if I say it like this: The average 22-year-old should not really care about houseplants and home-knitted dishcloths, but should however worry about who will be in charge of providing Jägerbombs at the pre-party on Little Wednesday before A-Bar is invaded (it hurt trying to translate this, just please go on and ignore this. I’m not even going to bother with the next part, but you are not missing out.) Okay, as my friends know, I have nothing against alcohol and parties – but when I’m not partying or stressing out about not having read the Great Gatsby on time I do like embarrassingly housewifely stuff like knitting, sewing and creative DIY projects (not the handywoman kind, more like the “look, honey! It’s a homemade (superfluous ornamental object) that we didn’t know we needed in our lives!” sort of thing.) So this blog will have lots of that type of thing but possibly other things as well.
 
                  For some weeks now I’ve been lurking around on Pinterest and can’t even believe I haven’t discovered it before now. It’s genious! I’ll describe it quickly for those who don’t know about it: Imagine you’re reading some magazines (which you feel are too housewifely for your age but then again you have to acknowledge that you’re too thrilled about and fascinated by them to leave them alone) and you find recipes, nice pictures, tips and tricks and generally stereotypically womanlike stuff that you want to snatch and keep because you think it will be of use in the future (Oh well, that’s what I’M like.) Meanwhile you will have to admit that even if you were a millionaire and bought a castle, you wouldn’t have enough space to hang pin-up boards in neat order with lace and string lights all around it. You cry a little, because you realise that you will never complete this life’s work of the perfect collage of identity which defines precisely you as a creative, womanly genius, but THEN – you discover Pinterest! The site where all of this is possible (okay, just check it out already.) The short and the long of it is that Pinterest has shown me that it’s okay to be into things like starting your own herb garden and how to braid your hair in interesting ways and how to crochet, sew and knit yourself into a happier person. So that’s what I’ve decided to bother the public with.
 
                  I can’t think of anything else to write in this first first. If you want to know more about the things I do you can find me on Instagram and Twitter, in both places by the username Salouis91. Thanks for reading, hope to see you again sometime!