Weekend med mayo, fudge og Manband eller "Hvordan Man Er Klam Men Intet Fortryder"

Jeg er den slags person, som hvis jeg kunne, gerne ville leve i en eller anden eventyrverden, hvor man ikke behøvede at arbejde eller tjene penge, og bare kunne lave mad og hygge hele dagen og dyrke den perfekte køkkenhave på samme tid. Helt uden edderkopper, selvfølgelig (jeg har stadigvæk mareridt fra den lillebitte køkkenhave, jeg havde i folkeskolen. Vidste I, at stankelben fandtes i en stribet orange/sort version? Nej vel? Lægger I lige mærke til det faktum, at den må have været stor nok, til at jeg rent faktisk kunne SE, den havde striber?) Brr. Anyway! Man kan faktisk sige, at efter jeg holdt op med at være teenager, er jeg hoppet direkte i alderdommen. Jeg strikker og flygter fra verdens barske realiteter ved at lave mayonnaise. Tror du ikke på mig? Så se lige her:

I rustikt sylteglas og alt muligt, hvabehar! (Okay, slap af, det er fra Bilka.) Efter adskillige mislykkede forsøg, er det endeligt gået godt! Jeg har LÆÆÆÆNGE gerne villet lave mayonnaise selv (fordi almindelig prut-ud-af-en-tube-mayo er kedeligt) og har nærstuderet alt fra Jamie Oliver til Madbanditten. Det er ikke som sådan indholdet af mayo’en der er specielt eksotisk, det er faktisk fordi man skal væbne sig med en ufattelig tålmodighed, hvis man vil have konsistensen rigtig og undgå, at den skiller. JEG skal i hvert fald, fordi jeg alt for nemt bliver distraheret. SQUIRREL! Jeg har brugt opskriften fra Jane Faerbers første bog, men skriver den lige her i en lidt tweaked version sådan som jeg syntes, det fungerede bedst for mig.

Ingredienser:

4 æggeblommer (Jeg brugte de pasteuriserede i bøtter, for ikke at skulle smide æggehvider ud.)

4 dl rapsolie (Du kan også bruge olivenolie, men det er dyrere og ikke smagsneutralt.)

1,5 tsk. fint salt

1-2 tsk. sennep

1 tsk. hvidvinseddike

1 tsk. citronsaft

Hæld æggeblommer og salt i en skål og pisk sammen – jeg brugte en elpisker på laveste hastighed, der skal nemlig røres EKSTREMT meget, og mine Bo Bech ottetaller er ikke lige helt finpudsede. Nu skal du sørge for at have rapsolien i en form for kande, som er nem at hælde forsigtigt af, så du kan hælde lidt ad gangen. Mens du holder piskeren i gang, starter du lige så stille med at hælde et lillebitte minimalt mikromuseskvæt i blommerne, venter lidt, skvætter lidt igen og fortsætter faktisk sådan hele vejen. Ej, efterhånden som mayonnaisen får mere struktur, kan du hælde i en lidt tykkere stråle, men det er en fordel at lade være med at tænke i stråle i starten og holde dig til nærmest dråber, hvor du holder pauser og pisker lidt imellem. Hellere hælde for lidt i ad gangen end for meget! Så vidt jeg ved, kan du ikke bruge for længe på at piske, med mindre din elpisker truer med at eksplodere. (Der skal du lige overveje cost-benefit – elpisker eller hjemmelavet mayo? Uh, den er faktisk svær.) Nå, men når du engang har fået alt olien i (og ja, der SKAL gå lang tid) så TILLYKKE, du har nu lavet mayonnaise! Nu er det op til dig at tilføje de ting, du synes hører til i en mayonnaise – dette kan røres i med en normal ske, der er ikke nogen grund til at teste din elpiskers udholdenhed mere. Som du kan se, puttede jeg sennep, hvidvinseddike og citronsaft i, fordi jeg godt kan lide, at den har en lidt syrlig, frisk smag for at komplementere den fede smag fra alt det olie, der er kommet i (FY altså!) 

Den blævrer lystigt, når man ryster glasset. Er SÅ stolt!

Og nu råwer de unge mennesker sikkert op om, at de ikke længere kan håndtere, at ting kun har én funktion – jamen, jamen! Så skal I bare lige slappe Allan, for det har vi da styr på! Ka’ du li’ aïoli? Så fyr da lige noget hvidløg i den bitch. Hvad med burgerdressing? Pimp din mayo med noget chili, tabasco og ketchup. Mangler du glidecreme? Aaaaarhhh … det det nok lige at strække den.

Hvis du ikke synes, dit liv er fedt nok, så kig lige på den her dellefremkalder, jeg også smækkede sammen i går og åd i dag med NO REGRETS:

Mmmm … yeahhhh …

Det er raw chokoladefudge! Huzzah! Raw indebærer, at der ikke er mel i og at den ikke har været i ovnen (ikke at jeg ved, hvordan man normalt laver fudge, men nu prøver jeg lige at lyde earthy.) Jeg fandt den på Pinterest, og den kommer originalt fra den her side (http://gourmandeinthekitchen.com/2012/raw-fudge-recipe/). Den er på engelsk, så jeg oversætter lige her og tilføjer mine meget klovneagtige observationer, som jeg gjorde i forbindelse med at jeg kastede mig ud dette her vidunderlige projekt. For det første: du skal ikke prøve at bilde dig selv ind, at det da bliver MINDST lige så nemt at bruge din lille stavblender i stedet for en vaskeægte Gertrud Sand foooooodprocessor – men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre! Du kan jo selv se resultatet, og det blev faktisk mucho lækkert. For det andet: hvis du ikke kan lide kokos (undskyld Toke, at jeg ikke tog hensyn til dig) så prøv lige at undersøge, om man ikke kan bruge sådan noget som for eksempel mandelmel i stedet for – og smid mig da gerne lige en kommentar, hvis du har fundet De Vises Sten. Nå, her kommer opskriften!

Ingredienser:

Til fudgebasen

200 g cashewnødder (hun skriver 224, men det passede ikke lige med det antal poser, jeg gad at betale for)

240 g kokosmel

Ca. 10 store dadler uden sten

100 g kakaopulver (ikke Nesquik, come on)

120 ml økologisk ahornsi – Hahahaha, nej – billig sirup. Jeg er fattig!

En smule salt (hvad der kan være mellem tommel- og pegefinger når du stikker kloen i saltkaret)

Til ganachen (snasket ovenpå)

120 ml sirup

60 g kokosolie

50 g kakaopulver

En smule salt (en tofingerfuld)

Ting til at putte på toppen af. Hvad, spørger du? Don’t look at me, jeg har ikke tålmodighed til pynt.

Okay!

Nu tager du først cashewnødderne og smækker i maskinen og blender indtil du får en fin konsistens, men du skal passe på, at du ikke bliver ved for længe, så du får lavet cashewnøddesmør. Så tilføjer du kokosmelet og blender igen til det er godt blandet og fint i konsistensen. Tilføj dadlerne og blend til du får en blød, klistret masse. Tilføj kakaopulveret og blend igen. Til sidst tilsætter du siruppen og saltet og blender for at samle det hele, til du har en god, cremet konsistens (spørg mig venligst ikke, hvordan den er, når man bruger en foodprocessor, mit stavblendereksperiment blev MEGET rustikt og muligvis ikke i nærheden af, hvad hensigten var.) Husk at skrabe ned fra siderne, så du får det hele med. Pres massen godt ned i bunden af et fad, som du har lagt bagepapir i (det skal ikke være et specielt stort fad.) Faktisk er jeg i tvivl, om du overhovedet behøver et fad, fordi massen er så fast – men muligvis er det nemmere at transportere på den måde. Put i hvert fald fudgen i køleskabet mens du laver ganachen. Det gør du ved at blende siruppen og kokosolien i foodprocessoren (husk lige at gøre den ren, det er ikke lige meget, at der kommer fudgerester i – tænker det bliver LIDT for rustikt.) Tilføj kakaopulver og en smule salt og blend. Rør lidt rundt, så kakaoen bliver godt blandet med massen. Hæld ganachen over fudgebasen og brug en dejskraber til at fordele det jævnt og eventuelt lave flotte mønstre i – eller en dickbutt. (Det må I selv google, sådan noget gris viser jeg altså ikke på min blog.) Sæt i køleskabet og lad køle i mindst 1 time - GØR DET NU BARE, du skal ikke gå glip af at spise den her kold.

På grund af vores kæmpe fredagsslikpose var jeg for tæt på at brække mig (det kunne også have noget at gøre med Manbands personlige wannabe latino flyttefyr med alt for opknappet skjorte) til overhovedet at overveje at smage på fudgen samme aften, men efter en lang arbejdsdag i Bilka i dag, var det superlækkert at nyde et dejligt koldt, megasnasket, superfedt og vidunderligt stykke fudge. Okay to. Okay tre. Okay flere. Men så begyndte min krop også at sitre. Så gem resten af fudgen i en lufttæt beholder -  med bagepapir imellem lagene, for ikke at snaske det helt sammen. Opbevar det i køleskabet og inviter alle dine venner over til opfedning.

Arrrrmen altså … 

Man kan godt se det rustikke, ikke? Det undgår man altså højst sandsynligt, hvis man plager sin Oluf nok til at få sig en foodprocessor. Hvis du ikke ved, hvad jeg snakker om, er du nok for ung til at bruge internettet. 

Men nu vil jeg altså gå i seng, så jeg er klar til endnu en gang Bilkaræs imorgen. Jeg håber, I alle får en superfed weekend (i alle betydninger)! Jeg er i hvert fald godt på vej til at kunne trille til uni på mandag. Godnat!